Streetwear udsalg – køb flot streetwear-tøj til beskedne priser

26 October 2011 | Comments Off on Streetwear udsalg – køb flot streetwear-tøj til beskedne priser | admin

Kan du godt lide at gå i streetwear-tøj, så ved du også, at priserne på denne slags beklædning ofte er lige i overkanten af, hvad budgettet kan holde til. Streetwear-tøj er special-beklædning, hvilket altid medfører højere priser end det ’almindelige’ tøj, som du kan finde i traditionelle tøjbutikker.

Løsningen på disse financielle kvaler er at købe streetwear på udsalg. Dette er en god og effektiv løsning, hvor du får det samme tøj af de samme mærker, som det dine venner har på – den eneste forskel er blot, at du har betalt langt mindre for det.

Priser på streetwear-tøj

Streetwear-beklædning er, som alle skatere ved, ikke billig. Populære danske streetwear-forhandlere er i denne forbindelse virksomheder såsom Shakk.dk, 123yo, Streetwear.dk, Riddle, Quint, Fuzion Shop, Streetman og Pitbull.

Fælles for dem alle er, at de sælger flot designet streetwear af slidstærk kvalitet og med priser, som ofte er lige lovligt høje for unge på SU og med en beskeden bi-indtægt gennem deres fritidsarbejde.

Som eksempel på dette kan vi her liste nogle af de typiske priser på streetwear-beklædning, som du kan finde hos ovenstående og lignende danske streetwear-forhandlere:

  • Jeans: 300-700 kroner.
  • T-shirts: 100-250 kroner.
  • Urban vest: 400-600 kroner.
  • Hættetrøje: 300-700 kroner.
  • Jakke: 600-1000 kroner.
  • Hue og kasket: 150-250 kroner.
  • Sko: 400-1000 kroner.

Som det fremgår af disse priser, så kan dit månedlige råderum hurtigt formindskes kraftigt efter en lørdag eftermiddag i en streetwear-butik, hvor der meget let kan ryge alt fra 1500 til 4000 kroner over disken.

Foretag dine køb i forbindelse med streetwear udsalg

Den primære udsalgsperiode for streetwear-butikker og alle andre salgsbutikker er i Danmark i slutningen af december samt i hele januar måned. Hold dog i denne forbindelse øje med, hvornår udsalget begynder, i og med at det kan svinge fra butik til butik. De fleste butikker vil starte deres streetwear udsalg i starten af januar, men du kan også komme ud for, at udsalget starter allerede den 27. december – med andre ord den første hverdag efter julen.

I forbindelse med streetwear udsalg vil butikkerne forsøge at komme af med så meget af deres tøj som muligt, før de kan begynde at skrue priserne op igen i februar med nye kollektioner. Således kan du ofte opleve rabatter på 50 % eller mere samtidig med, at der som regel vil være adskillige store mængde-rabatter ved køb af flere stykker streetwear-beklædning.

Hiv tegnebogen frem under streetwear udsalg og undgå tøj-køb i højsæsonen

Den modsatte verden af januar-udsalget er selvfølgelig tøj-indkøb op til jul i november og december. Hvis du har din bank-konto kært så undgå for guds skyld at købe nyt tøj i denne periode. For det første fordi priserne er endnu højere end normalt. Og for det andet fordi du alligevel kan få det samme tøj næsten gratis nogle få uger senere i forbindelse med januar-udsalget.

Så frem du ikke køber streetwear til dig selv, men som gave, så foretag dine indkøb i september eller oktober, før priserne ryger i vejret. Dette er ikke i tråd med den danske tradition for sidste-minuts-indkøb op til julen, men i sidste ende vil du, din bankrådgiver og din bankbog være glad for, at du gjorde det.