Ciwo.dk streetwear tøj

Billige sko – få et par smarte sko til fair priser

29 November 2011 | Comments Off on Billige sko – få et par smarte sko til fair priser

Vil du gerne have et par nye cool sko samtidig med, at det ikke skal koste for meget? Det lyder måske som en modemæssig ’mission impossible’, men med tålmodighed og en lille smule kløgt er det bestemt indenfor mulighedens grænser. I dette blog-indlæg kan du få gode og konkrete råd om, hvor du kan finde billige sko, som stadigvæk vil se cool og rappe ud, når du er i byen med vennerne.

Hvor kan jeg købe billige sko?

I modsætning til for 10-20 år siden, så er det danske skomarked i dag stort og bredt med en varieret selektion af udenlandske mærkesko. Dette større udbud af sko har også medført større konkurrence med dertilhørende lavere priser.

I særdeleshed er traditionelle skoforhandlere under pres fra såkaldte net-shops, som pga. lavere faste udgifter – alt hvad de behøver er et lager og en hjemmeside – kan tilbyde sko til en konkurrencedygtig og i nogle tilfælde lavere pris end i almindelige skobutikker.

Derudover er netshops en særdeles nem og bekvem løsning, hvor du kun skal bruge 10 minutter på at bestille og købe dine varer, hvorefter de inden for få dage ankommer på din trappesten – mere effektivt bliver det vist ikke. Endelig kommer varer bestilt over nettet som regel også med 14 dages fuld returret, uanset om du bestiller sko, sengelinned eller bradepander.

Danske forhandlere af billige sko

Danske udbydere af billige sko er som sagt ganske mange. Blandt nogle af de mest populære og mest brugte forhandlere kan her for eksempel nævnes: Shakk.dk, Brandos, Bianco, billige-sko, Trendsko, Sko-online og Wagner.dk.

Et særligt godt sted at finde og købe dine billige sko er hos netshop-firmaet Shakk.dk. Shakk.dk sælger en bred vifte af såkaldt streetwear, hvad enten du er på udkig efter sko, hættetrøjer, bukser, t-shirts, jakker eller diverse tilbehør. I tillæg hertil er Shakk.dk kendt hos sine kunder som en af de billigste forhandlere af streetwear i hele Danmark.

Dette gælder også for deres sko, hvor du hos Shakk.dk kan finde smarte streetwear sko til priser på mellem 98 og 224 kroner. Dette prislejet er umanerligt lavt og er et særdeles godt alternativ, hvis du gerne vil have et par smarte sko til en pris, som er til at have med at gøre.

Shakk.dk sælger to slags sko via deres netshop. Den ene slags er enkle og elegante ’plain sko’, mens den anden er mere temperamentsfulde og farverige ’fashion sko’. Shakk.dk sælger billige, men smarte sko af kendte mærker såsom Townz, TZ, Hustle Or Die og Criminal Minded.

Streetwear udsalg – køb flot streetwear-tøj til beskedne priser

26 October 2011 | Comments Off on Streetwear udsalg – køb flot streetwear-tøj til beskedne priser

Kan du godt lide at gå i streetwear-tøj, så ved du også, at priserne på denne slags beklædning ofte er lige i overkanten af, hvad budgettet kan holde til. Streetwear-tøj er special-beklædning, hvilket altid medfører højere priser end det ’almindelige’ tøj, som du kan finde i traditionelle tøjbutikker.

Løsningen på disse financielle kvaler er at købe streetwear på udsalg. Dette er en god og effektiv løsning, hvor du får det samme tøj af de samme mærker, som det dine venner har på – den eneste forskel er blot, at du har betalt langt mindre for det.

Priser på streetwear-tøj

Streetwear-beklædning er, som alle skatere ved, ikke billig. Populære danske streetwear-forhandlere er i denne forbindelse virksomheder såsom Shakk.dk, 123yo, Streetwear.dk, Riddle, Quint, Fuzion Shop, Streetman og Pitbull.

Fælles for dem alle er, at de sælger flot designet streetwear af slidstærk kvalitet og med priser, som ofte er lige lovligt høje for unge på SU og med en beskeden bi-indtægt gennem deres fritidsarbejde.

Som eksempel på dette kan vi her liste nogle af de typiske priser på streetwear-beklædning, som du kan finde hos ovenstående og lignende danske streetwear-forhandlere:

  • Jeans: 300-700 kroner.
  • T-shirts: 100-250 kroner.
  • Urban vest: 400-600 kroner.
  • Hættetrøje: 300-700 kroner.
  • Jakke: 600-1000 kroner.
  • Hue og kasket: 150-250 kroner.
  • Sko: 400-1000 kroner.

Som det fremgår af disse priser, så kan dit månedlige råderum hurtigt formindskes kraftigt efter en lørdag eftermiddag i en streetwear-butik, hvor der meget let kan ryge alt fra 1500 til 4000 kroner over disken.

Foretag dine køb i forbindelse med streetwear udsalg

Den primære udsalgsperiode for streetwear-butikker og alle andre salgsbutikker er i Danmark i slutningen af december samt i hele januar måned. Hold dog i denne forbindelse øje med, hvornår udsalget begynder, i og med at det kan svinge fra butik til butik. De fleste butikker vil starte deres streetwear udsalg i starten af januar, men du kan også komme ud for, at udsalget starter allerede den 27. december – med andre ord den første hverdag efter julen.

I forbindelse med streetwear udsalg vil butikkerne forsøge at komme af med så meget af deres tøj som muligt, før de kan begynde at skrue priserne op igen i februar med nye kollektioner. Således kan du ofte opleve rabatter på 50 % eller mere samtidig med, at der som regel vil være adskillige store mængde-rabatter ved køb af flere stykker streetwear-beklædning.

Hiv tegnebogen frem under streetwear udsalg og undgå tøj-køb i højsæsonen

Den modsatte verden af januar-udsalget er selvfølgelig tøj-indkøb op til jul i november og december. Hvis du har din bank-konto kært så undgå for guds skyld at købe nyt tøj i denne periode. For det første fordi priserne er endnu højere end normalt. Og for det andet fordi du alligevel kan få det samme tøj næsten gratis nogle få uger senere i forbindelse med januar-udsalget.

Så frem du ikke køber streetwear til dig selv, men som gave, så foretag dine indkøb i september eller oktober, før priserne ryger i vejret. Dette er ikke i tråd med den danske tradition for sidste-minuts-indkøb op til julen, men i sidste ende vil du, din bankrådgiver og din bankbog være glad for, at du gjorde det.

Baggy jeans i utallige udgaver

20 September 2011 | Comments Off on Baggy jeans i utallige udgaver

Har du en smart skater-stil og er på udkig efter nogle nye flotte baggy jeans, så kan du finde dette produkt i mange danske tøjforretninger. Baggy-jeans kan findes såvel online som i ’rigtige’ tøjbutikker på gågaden. At købe dine produkter online er ofte dyrere på grund af forsendelse, men er også en både hurtigere og nemmere løsning, som sagtens kan betale sig for de fleste unge danske skatere.

Hvor kan jeg finde baggy jeans?

Baggy-jeans kan bestilles online via et utal af diverse tøjforretninger. Nogle af de førende danske streetwearforretninger er her tøjforretninger såsom Shakk, Fuzion Shop, Riddle, Streetwear.dk, Streetman, Pitbull, 123yo, Quint, Streetsoul og Baggyjeans.dk.

Vær her opmærksom på at baggy-jeans er specialtøj, og at du derfor også må regne med at skulle betale en højere pris end mere generelt modetøj. Et par nye baggy-jeans kan her let løbe op i alt fra 400 til 800 kroner.

For et særligt fordelagtigt tilbud på streetwear jeans, så kan du finde baggy jeans hos Shakk til blot 229 kroner, hvilket må betragtes som et ekstremt stærkt tilbud på en traditionel dyr beklædningsgenstand. Sammenlignet med dette så må du hos Airbornestreetwear betale mellem 499 kroner og 749 kroner for et par nye baggy-jeans.

Samtidig er Shakks baggy-jeans kendetegnet ved en acceptabel kvalitet og et stort udvalg af forskellige modeller: Hvad enten du er interesseret i billige baggy-jeans fra Hustle Or Die, Criminal Minded eller Townz, så kan du finde gode og prisstærke tilbud hos Shakk. For alle priser så husk dog at inkludere mindst 39 kroner for fragt.

Økologiske baggy jeans til teenagere

Er du udover skater-tøj også interesseret i miljøet, så er et interessant og innovativt mærke her G-Star RAW. Produktionen af cowboybukser har typisk en negativ indflydelse på miljøet. Denne effekt har G-Star forsøgt at eliminere ved hjælp af økologisk bomuld og lignende miljømæssigt bæredygtige materialer.

Er du på udkig efter baggy-jeans specielt designet til teenagere, så kan du overveje at investere i jeans af mærket Cost:bart. Disse baggy-jeans blander den traditionelle hårdføre streetwear-stil med et særligt strøg af ’high fashion’. Denne kombination giver dit streetwear et friskt, elegant og mere let og legende indtryk end mere traditionelt og tungere steetwear. Derudover adskiller Cost:bart sig også ved, at de i modsætning til mange andre producenter specialfremstiller baggy-jeans ikke blot til drenge, men også til piger.

Endelig så frem du foretrækker baggy jeans i denim, så kan du finde smarte modeller hos såvel True Religion som hos Current Elliot. True Religion producerer såvel baggy-jeans som baggy-shorts, mens at Current Elliot er målrettet mod moderigtige bukser til kvinder.

Om skater sko

31 August 2011 | Comments Off on Om skater sko

Skateboarding er langt mere end bare en fritidsinteresse for mange unge i dag. I stedet for har skateboarding udviklet sig til en decideret passion og dertilhørende er skater sko nødvendige – netop skater sko bruges i dag til langt end blot skateboarding grundet det fantastiske udseende og den gode feel, skoene giver.

Skater sko er defineret ved at være holdbare, fleksible og komfortable. Netop disse attributter er valgt for at kunne skateboarde til fulde. Det er ikke meningen, at du skal kunne tage til bal eller messe med dine skater sko, men i stedet skal de gøre det nemt for dig at skateboarde tilfredsstillende. Har du nogensinde prøvet at skate med et par klipklapper i stedet for skater sko? Hvis det er tilfældet ved du også hvorfor, at deciderede sko til skateboarding er skabt!

Mærke skater sko koster en hel del, og du skal næsten være heldig for at slippe afsted med at betale under de tusinde kroner. Hvis du kan leve med et par skater sko, der dog ikke kommer fra et specielt mærke, har du gode muligheder for at nøjes med et par hundrede kroner til din investering. Det siger sig selv, at de billigere skater sko ikke kan prale af den samme kvalitet, som skater sko af respekterede mærker kan – men meget af prisen ligger nu også i udseendet og mærket!

Mærker indenfor skater sko indbefatter blandt andet Fallen, der producerer sko i absolut højeste kvalitet. Også Vans, der ellers er kendt for sko med modelnavn i stil med firmaet, producerer skater sko. Globe Shoes er en billigere producent, der både kan anskaffes fra fysiske butikker og til lavere priser på nettet. Sidst, men ikke mindst, kan du også finde skater sko fra mærker som Osiris, Emerica, Adio, DC Skateboarding Shoes med flere.
Lige meget hvilket mærke du vælger, kan du næsten være sikker på et par møgfede skater sko, der passer perfekt til dit behov – hvis dette da er super flotte, holdbare, fleksible og komfortable sko til hverdagen!

En personlig hættetrøje

28 July 2011 | Comments Off on En personlig hættetrøje

Den klassiske hættetrøje er godt i gang med et voldsomt comeback. Efter at en hættetrøje i årevis har været anset som noget, som kun unge lømler bruger, benytter flere og flere typer af danskere nu en hættetrøje til deres dagligdag grundet den store komfort og den dejlige hætte, der i kolde tider kan være en sand redningsvist.

Man kan dog passende med ens hættetrøje være dét mere unikke end alle andre ved at gøre ens hættetrøje personlig – en personlig og unik trøje. Med dette menes en trøje, hvor man selv har været med til at bestemme farven og det potentielle print.

Vær unik med dit tøj

Dette hjælper med at gøre en unik i stedet for, at man bare ligner alle andre. En unik hættetrøje for eksempel med ens navn, logoet til ens firma, noget man har kært eller noget i den stil er til hver en tid et bedre valg end en almindelig ganske kedelig hættetrøje lig dem, alle andre går rundt i. Med en personlig hættetrøje har du mulighed for at skille dig ud fra mængden grundet et frækt print eller en personlig besked, og det er en mulighed, du bør udnytte!

Det koster ikke særligt mange penge at få et tryk på ens hættetrøje. I de fleste tilfælde kan det gøres for mellem et og to hundrede kroner, og til den relativt lave pris får man et unikt stykke tøj, som ingen andre – med garanti – også går rundt i. I en verden, hvor vi alle sammen ligner hinanden mere og mere, er dette en kærkommen mulighed for mange.

Skaf en flot hættetrøje som firma

Også hvis du på vegne af et firma eller en organisation skal skaffe en hættetrøje til de ansatte eller medlemmerne, er en personlig hættetrøje med tryk en super idé. Her er det tilmed muligt at skaffe store rabatter på ens hættetrøjer, da man trods alt skal have fat i flere end bare en enkelt til en selv.

streetwear tøj til julegave – jo tak

24 November 2010 | Comments Off on streetwear tøj til julegave – jo tak

jamen så blev det da også jul

I dag (og i nat) har sneent dalet ned fra den åbne himmel på mine fede streetwear sko, som står udenfor døren – øv 🙂

Nu har mine fede sorte sneakers helt hvide, og ikke mindst våde. Der er ikke meget streetwear gangster over mine sko nu.

Anyway – det bringer jo mig over til emnet i dag – julegaver og streetwear tøj.

Jeg har fortalt alle som har interesse i mine gaveønsker, at jeg ønsker mig streetwear tøj – eller gavekort. Så nu er jeg så blevet spurgt af flere, hvor jeg ønsker mig gavekort til, eller streetwear tøj fra – tja… så går undersøgelsen igang igen.

Det har hele tiden været planen, at jeg ville lave en lille top 10 over de fedeste streetwear butikker i danmark og udlandet, og den kommer nok også på et tidspunkt når jeg har bestemt mig.

Men indtil da, så bliver det lidt random hvor mine ønsker går til. Men streetwear, det skal det være.

Har du nogle fede streetwear butikker som du kan anbefale mig, så smid lige en kommentar til mig. Ikke noget spam tak – så bliver du flagged.

Streetwear man out. :/

ciwo.dk beskrivelser

21 October 2010 | Comments Off on ciwo.dk beskrivelser

her vil jeg opgøre nogle af de gamle beskrivelser fra da shoppen kørte for fuld skrue:

http://www.butiklisten.dk/Profil/2538: DK fedeste netshop med de fedeste mærker bla. Bullrot,Mecca,sancezz,rhymes,eclipse,missy,beckham jeans

http://www.trustpilot.dk/review/www.ciwo.dk: Her kan du læse anmeldelse af ciwo.dk streetwear og hiphp shop

http://www.krak.dk/firma/ciwo-streetwear:973574/5800-nyborg: her kan du se info hos krak om det gamle ciwo.dk

Ciwo.dk Streetwear shop. Ciwo er genopstået. Tjek løbende forbi. Street wear forever

13 October 2010 | Comments Off on Ciwo.dk Streetwear shop. Ciwo er genopstået. Tjek løbende forbi. Street wear forever

stretwear er kommet for at blive. Ciwo blev kendt i starten af årtusinde skiftet, da hiphp model trandenserede til street wear, og en masse street shops begyndte at poppe op på nettet.

Vi solgte en masse spændende varer fra vores fysiske streetwear shop på fyn. Mere street wear info følger her på sitet i den kommende tid.

mvh ciwo.dk